Jeg fotograferer, hvor jeg end kommer, ude i byen, hjemme hos folk. Får øje på et hjørne af et tæppe, en krave på en bluse, og tar et billede. Men jeg laver altid om på de mønstre, jeg ser, og gør dem til mine.
Jeg lader mig inspirere af mønstre fra den arabiske, aztekerne, indiske og grønlandske verden.
Billederne er skabt udfra nogle grundkompositioner, som jeg bruger og komponerer ud fra. Nogle billeder lader jeg være mere, dybe og rummelige og stræber efter tre dimensionelle udtryk. Desuden bruger jeg lasering, så der kommer bevægelse i værket.
Billederne er malet med acryl maling, nogle af mønstrene er malet med pensel, andre med tusser, tapeter og tekstiler.

Værkerne blir som en symfoni for mig, lasering inspirerer mig til at komponere dybde ,komme længere ind i billedet og så finde frem til lige præcis de mønstre, der føles rigtige, lige netop til det sted, der mangler et. Et maleri kan godt indeholde op til 56 forskellige mønstre.

Alt, hvad jeg har været igennem, hele mit arbejdsliv, er med i mine billeder. Alle de mennesker, jeg har arbejdet med, ligger i billederne. Det må ikke stoppe, jeg elsker, når det tar lang tid at færdiggøre et billede. Jeg samler det hele, ingen mønstre er grimme, alt kan bruges. Det handler om, hvordan de komponeres. Jeg finder altid en mulighed, der opstår en polyfon.

Anita van Wenkens 2018